Skip to content

Aluminiumløsninger i verdensklasse til bilbranchen

Vi forsyner OEM'er og deres primære leverandører med alt fra halvfabrikerede profiler til montageklare løsninger til chassiset. Valsede og ekstruderede produkter bruges til alt fra konstruktionssamlinger til færdigbeklædte komponenter, fra simple former til meget komplekse og indviklede sektioner.

Multifunktionelle chassisdele kan ekstruderes, så de integrerer funktioner som kanaler til ledningsføring eller sektioner til fastgørelse af karosseripaneler.

Integrering af aluminiumkomponenter i bilens bærende konstruktion gør det muligt at reducere antallet af dele og omkostninger til montage, og det reducerer vægten med op til 30 procent sammenlignet med en stålkonstruktion. Endvidere er aluminium fuldt genanvendeligt.

Jo færre dele der bruges i en aluminiumramme, desto stærkere bliver rammen.

Avancerede aluminiumkomponenter til råkarosserier

Lette biler har brug for en karosserikonstruktion, som er stiv, for at kunne bære bilens vægt og klare de belastninger, den udsættes for, og for at binde alle komponenterne sikkert sammen. Aluminium er velegnet til bærende dele som f.eks. rammer og underrammer, stødbjælker og kofangere samt kollisionssikre kabiner.

Du kan regne med støtte fra vores globale ingeniørteam. De vil også hjælpe dig med at finde frem til den aluminiumlegering, som er bedst egnet til din råkarosseriapplikation.

Kontakt os for at diskutere dine behov i detaljer med en af vores bileksperter.